Wednesday 18 May 2016

Efterskolerne: Rammerne for arrangementerne

Formålet med de ti debatter er at skabe debat om EU's fremtid midt i flygtningeudfordringerne, efter Brexit afstemningen og ikke mindst debatten om EU's fremtid i det hele taget. Arrangementerne er åbne arrangementer, men da de vil blive afholdt på fri- eller efterskoler, er den primære målgruppe 1300 unge i aldersgruppen 15-17 år. Der forventes udover de 1300 elever at deltage 200 gæster. 

Forberedelse og udførelse
Efterskoleforeningen arrangerer og står for alt kommunikation med politikere, oplægsholdere og undervisere.
Efterskoleforeningen laver plakater til alle arrangementer med skolens logo.
Efterskoleforeningen sørger for at udføre alle arrangementerne lige fra eftermiddagens undervisning i samarbejde med Europabevægelsen og DEO samt ordstyrer for aftenens debat.
Efterskoleforeningen sørger for transport udgifterne og transporten af EU-taskforce underviserne.
Efterskoleforeningen sørger for vin til debattørerne.

Udgifter og ansvarsopgaver for fri- eller efterskolen
Betale 3.000kr for et arrangement.
Undervise eleverne i baggrundsviden om EU i ugerne op til arrangementet.
Reklamere lokalt (sociale medier, tv, radio, aviser, ophæng af plakater mm.) 
Sørge for at der kommer lokale til debatten.
Efterskolen skal sørge for at have lokaler, mikrofoner mm. klar til debatarrangementet
Servere kaffe og kage til aftenens debat arrangement.
Afsætte minimum to lærere som kan assistere i tidsrummet kl.10.30-16.00

Forløb
juni: Skolerne finder en dato for deres arrangement.
august: Politikere findes til arrangementerne
september: Efterskoleforeningen sender færdigt program med navne på oplægsholdere og med den officielle plakat tilpasset den enkelte skole.
oktober-november: EU debat arrangementerne afholdes.

Program
Arrangementerne vil blive forberedt så DEO og Europabevægelsen vil blive benyttet til første del, hvor der vil være fokus på at aktivere eleverne så de får en forståelse og viden om EU samarbejdet. Anden del vil have fokus på oplæg og debat omhandlende EU's fremtid (åbent arrangement).
Undervisning for skolens elever
10.30 - Introduktion (rollespillet starter) 
11.05 - Grupperne sætter sig ind i deres roller
11.20 - Finansministrene mødes
12.30 - Frokost
13.30 - Fordeling af flygtninge
14.20 - Pause
14.40 - Vision for EU
15.40 - Folkemøde (ikke rollespillet mere)
16.00 - Afslutning og kort intro til aftenens debat
      
Åbent debatarrangement om EU's fremtid
Ordstyrer: Jakob Clausager Jensen, Efterskoleforeningen
19.00 Velkomst
19.05 EU's fremtid med udgangspunkt i nuværende udfordringer
          v/Oplysningsforbundet DEO
19.35 Debat om EU's fremtid og hvad Danmark vil med samarbejdet med tre politikere (mep'ere fra Europaparlamentet og medlemmer af Folketinget inviteres)
20.45 Afslutning

For mere info kontakt Jakob Clausager Jensen, 22361153, jcj@efterskoleforeningen.dk

No comments:

Post a Comment